Påske 2020, 2021 og 2022
Påsken er en kæmpe højtidelighed i Danmark, hvor familier samles, begivenheder blandt forskellige fællesskaber, og religiøse aktiviteter for dem som går i kirke. Feriedagene under påsken inkluderer Skærtorsdag, Langfredag, Påskesøndag og anden Påskedag.
| År | Dato | Dag | Helligdag |
|---|---|---|---|
| 2020 | 9. april | torsdag | Skærtorsdag |
| 10. april | fredag | Langfredag | |
| 12. april | søndag | Påskedag | |
| 13. april | mandag | Anden påskedag | |
| 2021 | 1. april | torsdag | Skærtorsdag |
| 2. april | fredag | Langfredag | |
| 4. april | søndag | Påskedag | |
| 5. april | mandag | Anden påskedag | |
| 2022 | 14. april | torsdag | Skærtorsdag |
| 15. april | fredag | Langfredag | |
| 17. april | søndag | Påskedag | |
| 18. april | mandag | Anden påskedag |
Oprindeligt var påske en hedensk fejringsdag i Skandinavien. Men efter kristendommen kom til, blev det fejret som del af Kristelig opstandelse.
De germanske stammer fejrede at foråret kom, efter de lange dystre vintermåneder, med festligheder som blev lavet for at ære Påskens gudinde – Ostara, hvor det engelske ord for påske ”Easter” stammer fra. Andre symboler, såsom kaniner og æg som står for frugtbarhed, har også overlevet, men de fleste hedenske traditioner som involverede hekse og bål, er nu døde i Danmark. Der er meget lidt som stadig er vedblevet fra den ikke kristelige påske.
Ægget er stadig hovedsymbolet fra påsken i Danmark. Denne tradition er vedblevet gennem århundrederne, da æggene havde stor værdi i det tidlige forår. Da hønsene lagde få æg i den kolde og mørke vinter, var æggene engang så værdifulde at de blev brugt som en form for betaling til de lokale præster, sognekirker og tjenere.
Den danske kirke fejrer påsken en hel uge. De dage som hovedsageligt fejres, er Palmesøndag, da Kristus indtog Jerusalem, Skærtorsdag, da de havde det sidste måltid; Langfredag, da Jesus døde på korset; Påskesøndag, da han genopstod fra graven; og anden påskedag som blot giver en forlænget påskeweekend.
Mange børn har fri hele under den stille uge, så de angiveligt kan gå i kirke, men en undersøgelse i 2000 viste at kun 10 procent anså messerne og det kristne budskab som hovedårsagen til påsken. Tiden med familien og afslapning var nærmere associeret med ferien for de fleste danskere.
En kæmpe dansk påsketradition er at dekorere sit hjem og arbejdsplads i grønne og gule farver, med påskeliljer og med grønne grene. Vindueskasser bliver plantet, haver bliver pyntet, og æg bliver dekoreret. Figurer af høns er også et almindeligt påskeornament, og påskeharen er nu en del af traditionen, selvom han kun blev set i de dele af Danmark som var tæt på den tyske grænse.
Der er også en del madtraditioner under påsken i Danmark. For det første bliver der købt en overflod af æg, og i mange forskellige former. For det andet bliver der spist ”forårsmad” som lam, kylling og grøntsager. For det tredje, bliver der spist påskefrokost om søndagen. Nogen af hovedmåltiderne under festen inkluderer: sild, andre fisk, forskellige oste og skiver kød, kødboller, og en særlig, særlig stærk påskebryg kendt som akvavit. Endelig bliver der lagt meget i at dekorere bordet med farvet servietter, bordklude og blomster såsom påskeliljer.
